Keramikruten er udviklet i samarbejde mellem CLAY Keramikmuseum og Middelfart Kommune. Ruten på 2,3 km blev indviet i 2021 og er en dynamisk attraktion, der udvikler sig i takt med afsløringen af nye værker.
Keramikruten leder dig gennem Middelfart, hvor du undervejs kan opleve spændende, keramiske skulpturer. Ruten strækker sig fra Rådhuset på Nytorv i øst, gennem gågade og langs havnefront til parken ved CLAY Keramikmuseum i vest.