Bjørn Poulsen

Tordenkilen, 1996

Lyt til værket
CLAY’s park

Foto: Ole Akhøj

Om værket

Et dramatisk møde finder sted i dette værk: Mødet mellem himmel og jord.

Noget, der kunne minde om en potte vendt på hovedet, vokser op nedefra jorden, og en slags lang, slank vase synes tilføjet oppefra himlen i en diagonal linje. De to figurer støder sammen og mødes på midten i to flade, runde former, der kan opfattes som to stiliserede tallerkener. Her bremses de stærke opadgående og nedadgående bevægelser og skaber nærmest ringe i vandet, når de to bevægelser støder sammen på midten.

Billedhuggeren Bjørn Poulsen benytter ofte readymades, eller genkendelige ting fra hverdagen, når han skaber sine kraftfulde skulpturer i plastic, gummi eller metal. Eller som her, hvor han synes at have skabt en skulptur af præfabrikerede, keramiske elementer, som han med en metallisk skinnende, sort glasur har samlet til et hele.

Det er tydeligvis ikke et objekt vokset af naturen, og dog benytter han her det geometriske formsprog i en simpel og dynamisk komposition til at billedliggøre et universelt sammenstød, en kæmpemæssig energiudladning. Som en lyn ude fra rummet kastet af en gud (måske tordenguden Thor?), der rammer et jordisk element, og skaber noget nyt lige der midt på vores tallerken. Velbekomme!

Bjørn Poulsen
Tordenkilen, 1996

Stentøj, 350 x 134 cm

Donation fra Albani Fonden

CLAY’s park

Foto: Ole Akhøj