Skip to main content

Velkommen til Keramikruten

Keramikruten i Middelfart er en 2,3 kilometer lang rute, der forener oplevelsen af keramisk kunst med havnestemning og byliv.

Lyt til Peder Rasmussen og bliv klogere på keramikken

Stemmen i dine ører tilhører keramiker og forfatter Peder Rasmussen. En engageret, underholdende og vidende formidler, der her deler ud af sin store kærlighed til keramikken.

Få kan med et så levende og sprudlende et ordforråd beskrive et kunstværk som Peder Rasmussen. Faktisk er der så mange ord i ham, at han i 2021 udgav bogen Keramikkens sprog.

På Keramikruten tilbyder han sin tolkning af, hvad du står overfor. Måske ser og sanser du værket anderledes? Det er også helt fint.

Peder Rasmussen er født i 1948. Han er uddannet på Kählers Keramiske Værksted i Næstved og på kunstskoler i Italien. Han har deltaget på og kurateret adskillige udstillinger, har været formand for Statens Kunstfonds Udvalg for Kunsthåndværk og Design, og er forfatter til et utal af artikler og bøger om keramik.

Sådan virker det

Klik på audioguiden og lyt til en levende og engageret beskrivelse af værket, serveret af en af landets absolut bedste formidlere af keramik: keramiker og forfatter Peder Rasmussen.

Ude på ruten kan du via din smartphone aktivere QR-koden på skulpturerne.

Til en del af skulpturerne er der også tilknyttet en video om deres tilblivelse. Vidoerne er skabt i forbindelse med udstillingsprojektet “Store Formater. Kloge hænder” i 2017 i samarbejde med Tommerup Keramiske Værksted.

Find vej

I løbet af 2022 realiseres clayfinding, som med keramiske fliser og sten i blå og grønne nuancer leder dig rundt på ruten.

Kort/oversigt

Flere oplevelser i Middelfart

Her bugter sig et bælt omkring en perlerække af oplevelser. Lige midt i Danmark – langs den 117 km lange kyststrækning – finder du Danmarks nok hyggeligste købstad, Middelfart.

Oplev hvad Middelfart ellers har at byde på.