OM VÆRKET

Vi har alle et forhold til påskeliljen. Det er vel nærmere et kulturelt end et naturligt forhold. Påskeliljen bringer den glade, gule farve ind i stuerne og bebuder foråret og hilser påsken velkommen ligesom ægget, kyllingen og haren. Sjældent, om nogensinde, går vi en tur i skoven blandt vildtvoksende påskeliljer.

Marianne Nielsens påskelilje ser ud som om, den er sat tilbage i naturen efter at have været inde og vende på påskebordet. Den er stadig i vase. Men, hvis man kun fokuserer på vasen, vil man opdage at vasen faktisk slet ikke ligner en vase. Når vi betragter værket, skelner vi imidlertid ikke mellem blomsten og vasen men oplever de to dele som en helhed.

Keramikeren Marianne Nielsen er optaget af blomsten som ikon. Hun ønsker at gøre opmærksom på selve idéen om en blomst. Og selve idéen om en vase. Blomsten er figurativ og let genkendelig, vasen er mere fremmed, men den samlede oplevelse af værket fortæller os, at der er tale om et klassisk motiv, nemlig ‘blomst-i-vase’. Nielsen sætter fokus på vores oplevelse af sammenstød mellem naturens og kulturens fænomener, mellem det ukontrollerede og det civiliserede.

Den overdimensionerede påskelilje kan let synes lidt kunstig, og med et nærmest syntetisk farvevalg nærmer den sig popkunsten og det kitchede i sit udtryk. Man kan let forestille sig en tro kopi i ministørrelse og plastik dukke op i legetøjsbutikken, i et Kinderæg, som vedhæng i en nøglering, eller som pynt på påskebordet.

Motivet ‘blomst-i-vase’ er meget almindeligt og allemandseje. Det kan derfor være svært at give blomstermotivet en selvstændig og ny betydning. Men Marianne Nielsens påskelilje overrasker os alligevel, som det står der i sin kæmpestørrelse og pangfarver, omgivet at ægte natur.

Marianne Nielsen
Påskelilje, 2017
Stentøjsfajance, 190 x 74 x 57 cm
CLAY Keramikmuseums samling

Donation fra A. P. Møller Fonden