OM VÆRKET

I Norge såvel som i Danmark var der førhen tradition for, at man medbragte en portion mad i en krukke, når man skulle besøge den barslende kvinde. Den oprindelige barselspotte var skabt af træ, senere af ler, den havde både låg og hank og var typisk dekoreret med den lokale pottemagers ornamentik. Den norske keramiker Torbjørn Kvasbø har skabt sin egen materielle refleksion over den traditionelle barselskrukke, eller tejnen, som vi kender fra gamle dage. Kvasbø håber dog, at værket kan sætte gang i helt andre tanker og refleksioner hos beskueren, uafhængigt af hans egen proces.

Kvasbø har skabt et værk med et groft og sanseligt udtryk. Han har bevaret nogle grundlæggende elementer som for eksempel ornamentet: Ved at prikke med sine fingre i den våde,  endnu formbare klump ler har han skabt et rytmisk hulmønster. Herefter har han tilføjet et ekstra lag af finere og lysere ler, som er blevet arbejdet godt ned i det underliggende lag, så man næsten får fornemmelsen af et lag hud yderst på skulpturen. Her er tydelige spor efter processen, arbejdet med fingrene i leret.

Kvasbø er optaget af barselskrukkens grundlæggende form, dens mangfoldighed og anvendelse som en beholder, der kan antage mange former. Et kar, en kiste, en krukke er alle forskellige slags beholdere, som kan indeholde alt muligt, og således blive en metafor for f.eks krop, hoved, liv og død. Indholdet er ikke synligt for os, og beholderen kommer til at symbolisere alt det, vi ikke ser og dermed også alt det tabubelagte.

Skulpturen er brændt i anagama-ovn, en japansk træfyret ovntype, der brænder i flere døgn. Den lange brænding sætter tydelige spor, da flyveasken fyger gennem ovnen og giver skulpturen et lag askeglasur i overfladen. Torbjørn Kvasbø ønsker med sit kraftfulde udtryk at ramme beskueren ”som et slag i solar plexus” og håber, at hans værk sætter gang i tanker og processer hos den enkelte beskuer.

Torbjørn Kvasbø
Form 1999, 2000
Brændefyret stentøj, 76 x 78 x 25 cm
CLAY Keramikmuseums Samling